FAQ

 

“Booking”
Når du booker en maskine på Aarhus Maskinudlejning, er det ligesom når du kommer ”varer i kurven” på andre internetshops. Det er samme måde, som når du for eksempel bestiller et par bukser og lægger dem i kurven.

Du skal tage stilling til, hvor mange dage du ønsker den pågældende maskine og finde de dage der passer dig i kalenderen. Hvis ikke du kan lægge varen (maskinen) i kurven den eller de pågældende dage du ønsker denne, er det fordi maskinen er booket i forvejen.

Efterfølgende skal du tage stilling til, om du ønsker levering eller selv afhenter maskinen. Dette vælger du i bunden af bjælken, over knappen ”VIDERE TIL BOOKINGFORESPØRGSEL”. Klik efterfølgende på knappen: ”VIDERE TIL BOOKINGFORESPØRGSEL”  og udfyld dine kontaktoplysninger. 

Ønsker du ikke levering, skal du huske at enten at booke vores maskintrailer i samme ordre, eller selv sørge for at have en trailer der må læsse den pågældende maskine og transportere denne på forsvarlig vis.

Vi anbefaler dig, at vælge levering, da vi har rutine i fastsurring og samme tid kan give en introduktion til den pågældende maskine ved levering.

“Hvor længe har jeg maskinen?”
Når du lejer en af Aarhus Maskinudlejnings maskiner, så har du den som udgangspunkt fra 0800-1600 på pågældende dag.  Lejer du maskinen mere end én dag, beholder du naturligvis maskinen hele dagen. Hvis du for eksempel har lejet maskinen 2 dage, har du den fra kl. 0800 dag et og til kl. 1600 dag to.

“Levering/afhentning”
Vi bestræber os altid på at levere maskinen, så man har den fra kl. 0800 den dag man har lejet den.  Nogle gange levere vi maskinen aftenen forinden. Dette afhænger af, hvad der er nemmest for os rent logistisk. Vi sætter derfor stor pris på jeres fleksibilitet. Vi leverer maskiner i en radius af 12 km fra virksomhedens adresse. Er leveringen længere væk, vil der blive opkrævet ekstra.
Levering inden for 12 km koster 599 kr + moms.
Skal du have leveret en maskine længere væk end 12 km, så tager vi en timepris på 350 kr + moms pr timer vi bruge på at levere og afhente maskinen og vi opkræver den mængde diesel vores lastbil har brugt. 

“Endt leje”
Efter endt leje modtager  du en faktura fra Aarhus Maskinudlejning med betalingsoplysninger. Inden du modtager en faktura fra os, sikrer vi os, at maskinens tank er påfyldt og ligeledes, at dieselbeholderen er fyldt. Vi kontrollere ligeledes, at maskinen bliver tilbageleveret i samme stand, som du modtog den i. Er dette ikke tilfældet, vil der blive pålagt et gebyr på din faktura. (Se vores lejebetingelser angående dette)

“Rengøring af maskiner”
Alle maskiner lejet hos Aarhus Maskinudlejning skal rengøres og tilbageleveres i samme stand, som da man modtog maskinen. Vi forventer ikke at maskinen bliver poleret, men ser den gerne vasket.
Er dette ikke tilfældet, vil der blive pålagt et gebyr på din faktura.

“Brændstof”
Diesel
Når du lejer en dieseldrevet maskine (minigraver, minilæsser, store pladevibrator) hos Aarhus Maskinudlejning medfølger der en fuld 20 liters diesel beholder. Beholderen anvendes til at tanke maskinen. Når man er færdig med at anvende maskinen fyldes denne helt med diesel, hvorefter beholderen fyldes på den nærmeste tankstation. Derved returnerer man altid en fuld maskine og fuld diesel beholder.

Benzin
Når du lejer en benzindrevet maskine (motorbøre, pladevibrator, fræser)  hos Aarhus Maskinudlejning medfølger der IKKE en benzinbeholder. Dette har vi valgt for at undgå, at fylde forkert brændstof på vores maskinen. Derudover har mange almindelige ”plæneklipperbenzin” stående, hvilket man selv står for at indkøbe og anvende.
Ligesom vores diesel dreveneden maskiner, så skal de maskinerne der kører på benzin også fyldes op, inden de returneres til Aarhus Maskinudlejning.

Benzin med taktsolie
Vores pælebor er drevet af 2-taktsolie og benzin. Vi bestræber os på at sende en beholder med blandet opløsning til dig. Denne beholder skal ikke fyldes. Betaling for brug af brændstof når du lejer vores pælebor vil fremgå af din faktura.

Løber du tør for blandet benzin eller har ikke fået benzin leveret, er det vigtigt at opløsningen blandes korrekt. Der er her vigtigt at du laver en opløsning på 4 % 2-taktsolie.

Eks: 5 liter benzin = 2 dl.

“Lejebetingelser”
Klik her for at se vores lejebetingelser

“Mangler du svar?”
Er dette tilfældet ser vi gerne, at du retter henvendelse, så vi derpå kan optimere vores forretning og gøre det endnu nemmere for dig!

Send os en mail på kontakt@aarhusmaskinudlejning.dk og vi fyrer dit spørgsmål på hjemmesiden.