Maskiner..? Hu ha nej!

Aarhus Maskinudlejning har eksisteret i knap 4 år. På de 4 år er vi blevet kloge (i hvert fald hvis vi selv skal sige det). Vi har startet et koncept op, hvor vi lejer maskiner ud. Det er dog ikke Hr. og Fru. ”hvem som helst”, som skal leje hos os! Nej! Vi vil nemlig leje maskiner ud til Hr. og Fru. Danmark, men problemet er bare, at de mangler selvtillid.

Ja du læste rigtigt! Vi har lavet et nyt koncept – man kan sige vi er på en mission: Vi vil have, at folk selv skal lave deres haveprojekter. Vi vil henvende os til folk, hvis vildeste succesoplevelse med en motordrevet køretøj har været, at bakke sin bil ud af en stejl indkørsel med hjertebanken, sveden piblede af panden, mens de har tænkt: ”Ej går det her..?” Først når han eller hun lejer hos os, har vi nået vores mål!

Som sagt har Aarhus Maskinudlejning eksisteret i knapt 4 år. I den periode har vi oplevet en stigning af folk med ’ti tommelfingre’, som har lejet hos os. Ja! Og folk med ti tommelfingre eller hænderne forkert skruet på, må vi erkende, at der er rigtig mange af i en akademiker by som Aarhus!

Vi har yderligere oplevet, at folk køber huse som aldrig før i det østjyske, hvilket også afspejler sig i de ækle boligpriser – både inden -og udenfor Ringvejen. Med så høje huspriser, kunne man forstille sig, at alt var indflytningsklart, og man var ’ready’ til for alvor at starte voksenlivet op i en ny-renoveret bolig med lækker indkørsel, fed have, baby på vej – ”Skal vi ha en ’golden’ eller en ’labrador’” og…. Ja og jeg skal komme efter dig!

Men nej – det er ikke den virkelighed vi ser. Vi ser dyre boliger, hvor der ofte skal laves lidt tryllerier! Det er her vi og du kommer ind i billedet!

Tænk nu hvis du kunne spare lidt penge ved selv at grave din indkørsel ud og efterfølgende lægge stabilgrus. Tænk nu hvis du kunne grave en rende og lave et dræn for at undgå oversvømmelse af din have. Tænk, hvis du selv kunne fjerne den forfaldne grimme hæk som konen har brokket sig over, før I overhovedet tænkte på at købe huset – Prøv lige at tænk på konens reaktion (#håndværkertype!).

”Men jeg ved jo knap nok, hvordan man fylder olie på min bil.. (Nu vil mange tænke: Hvad fanden – bruger en bil olie?”), så hvordan skal jeg nogensinde kunne grave i min egen indkørsel??” Svaret er enkelt: ”Det kan du!”.

Folk er ganske enkelt for bange for maskiner og mangler troen på dem selv! Vi får flere og flere kunder, som ingen erfaring har med maskiner, men alligevel klarer omfattende projekter på hjemmeadressen – helt uden hjælp!

Ideen med bloggen er, at vi vil dele nogle af disse historier med jer! Vi vil finde troen frem i Jer, så I kan spare penge og bruge dem på noget mere fornuftigt end en tårnhøj entreprenørregning.

Kom så folkens – I kan godt!

Maskiner..? Huu ha Jo!

 

3 tanker om “Maskiner..? Hu ha nej!

  1. Haha. Det tror jeg virkelig der Lan være noget om.

  2. Det er fanme en god ide drenge – held og lykke med projektet. Jeg skal bruge en minigraver men køber også min egen ellers havde jeg sku lejet den hos jer 😉

  3. Hvor kan man hente jeres maskiner? Kan ikke rigtig finde jeres adresse
    Jeg vil gerne leje en havefræser
    Mvh Casper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *