Udgivet i Skriv en kommentar

Maskiner..? Hu ha nej

Aarhus Maskinudlejning har eksisteret i knap to år.  På de to år er vi blevet kloge (i hvert fald hvis vi selv skal sige det). Vi har startet et koncept op, hvor vi vil leje maskiner ud. Det er dog ikke hr. og fru ”hvem som helst”, som skal leje hos os! Nej! Vi vil nemlig leje maskiner ud til hr .og fru Danmark, men problemet er bare, at de mangler selvtillid.

 

Ja du læste rigtigt! Vi har lavet et nyt koncept – man kan sige, at vi er på en mission: Vi vil have, at folk selv skal lave deres haveprojekter. Vi vil henvende os til folk, hvis vildeste succesoplevelse med et motordrevet køretøj har været at bakke en bil ud af en stejl indkørsel med hjertebanken, og sveden piblende ad panden, mens de har tænkt: ”Ej går det her..?” Først når han eller hun lejer hos os, har vi nået vores mål!

 

Som sagt har Aarhus Maskinudlejning eksisteret i knapt 2 år. I de to år har vi oplevet en stigning i antallet folk med ’ti tommelfingre’, som har lejet hos os. Ja! Og folk med ti tommelfingre eller hænderne forkert skruet på, må vi erkende, at der er rigtig mange af i en akademikerby som Aarhus!

 

Hvad vi også har oplevet er, at folk køber huse som aldrig før i det østjyske, hvilket også afspejler sig i de ækle boligpriser – både inden og uden for Ringvejen. Med så høje boligpriser kunne man forstille sig, at alt var indflytningsklart, og man var ’ready’ til for alvor at starte voksenlivet op i en nyrenoveret bolig med lækker indkørsel, fed have, baby på vej, ”Skal vi ha en ’golden’ eller en ’labrador’” og…. Ja og jeg skal komme efter dig!

Men nej – det er ikke den virkelighed, vi ser. Vi ser dyre boliger, hvor der ofte skal laves lidt tryllerier! Det er her, vi og du kommer ind i billedet!

 

Tænk nu hvis du kunne spare lidt ’monetos’ ved selv at grave din indkørsel ud og efterfølgende lægge stabilgrus. Tænk nu hvis du kunne grave en rende og lave et dræn for at undgå oversvømmelse af din have. Tænk nu hvis du selv kunne fjerne den forfaldne grimme hæk, som konen har brokket sig over, lige siden I købte huset….. Prøv lige at tænk på konens reaktion! (#håndværkertype!).

”Men jeg ved jo knap nok, hvordan man fylder olie på min bil.. (Nu vil mange tænke: Hvad fanden – bruger en bil olie?”), så hvordan skal jeg nogensinde kunne grave min egen indkørsel?!?” Svaret er enkelt: ”Det kan du!”. Vi skal selvfølgelig nok vejlede dig, det bedste vi kan!

 

Folk er ganske enkelt for bange for maskiner og mangler troen på dem selv! Vi får flere og flere kunder, som ingen erfaring har med maskiner, men alligevel klarer omfattende projekter på hjemmeadressen – helt uden hjælp!

 

Ideen med bloggen er, at vi vil dele nogle af disse historier med jer! Vi vil finde troen frem i Jer, så I kan spare penge og bruge dem på noget mere fornuftigt end en tårnhøj entreprenørregning.

 

Kom så folkens – I kan godt!

Maskiner..? Huu ha Jo!